Soloforælder

Vi hjælper dig godt på vej til at blive forælder.

Bliv mor

Er du klar til at få et barn? Start din rejse som soloforælder hos os

Hvis du er en singlekvinde, som overvejer at blive mor alene, er der ting, du skal vide og overveje, før du begiver dig ud på rejsen som soloforælder. 

Kærlige familier findes i mange former og størrelser – og vi er glade for at se så mange, som vælger at blive forælder på deres egne præmisser. Hos os kan du tage de første skridt mod forælderrollen i et varmt og trygt miljø. Du får adgang til vores meget forskellige og omhyggeligt screenede donorer, og vi er her for at støtte og rådgive dig – lige fra den første kontakt. 

Single mor

Din familie, dit valg

Der kan være mange grunde til, at du vælger at blive solomor i dag. Det kan være, at du ikke har fundet en partner at få børn med, at din frugtbarhed er faldende, eller at du blot har lyst til at få et barn alene.


Når du har truffet beslutningen om at få et barn, er det næste naturlige skridt at finde den bedste måde at gøre det på. Det vil vi meget gerne hjælpe dig med.

Valg af sæddonor

Når du skal vælge din sæddonor, skal du overveje, om du ønsker at bruge en ID-release eller No ID-release donor. Med en ID-release donor kan barnet som 18-årig få adgang til donors kontaktoplysninger. No-ID release betyder, at der ikke er mulighed for kontakt. Er du I tvivl om forskellene på No-ID- og ID-release, kan du læse mere om de to forskellige muligheder her.

Da reglerne varierer fra land til land, anbefaler vi, at du tjekker op på dine juridiske muligheder.


Hvis du planlægger at udvide din familie på et tidspunkt, kan det være en god idé at reservere donorsæd til fremtidige børn. Hos Born tilbyder vi sædopbevaring. Ved at opbevare donorsæd til senere brug, har du mulighed for at bruge den samme sæddonor til fremtidige behandlinger, så dit barn kan få genetiske søskende. Vi anbefaler altid, at du køber ekstra enheder, hvis du drømmer om flere børn, da vi ikke kan garantere, at din donor er tilgængelig senere hen. 

Sådan bliver du selvvalgt singlemor

Vi ved, at beslutningen om at få et barn alene, er en stor beslutning, og at der kan være mange forskellige grunde til, at du har valgt at gøre det.


Vi vil meget gerne støtte og vejlede dig i processen, og måske kan denne guide hjælpe dig godt i gang, så du endelig kan gøre drømmen om et barn til virkelighed: Sådan bliver du selvvalgt singlemor

Din fertilitetsbehandling

I dag er der mange forskellige muligheder for singlekvinder. Dog kan disse muligheder variere, og derfor er det afgørende at konsultere din fertilitetsklinik for at fastslå den bedste tilgang i din situation. I nogle tilfælde bliver IVF anbefalet, mens andre har succes med IUI - dette afhænger af forskellige faktorer som f.eks. din fertilitet. Ved insemination med donorsæd er IUI dog den mest almindelige form for behandling.


At forstå de forskellige fertilitetsbehandlinger og muligheder, der er tilgængelige for dig, vil hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger. Du kan læse mere her. 


Reaktioner fra din omgangskreds

Solomødre kan blive mødt med mange forskellige reaktioner fra nære venner eller familie. Nogle i dit netværk kan være støttende og glade, mens andre måske føler sig ubekvemme ved tanken om, at kvinder nu kan blive solomødre. De stiller måske spørgsmålstegn ved det, da det er en ret ny familiestruktur som bevæger sig væk fra kernefamilien. Uanset folks reaktioner er det vigtigt at huske på, at dette er dit valg. Det vigtigste er din og dit barns lykke og trivsel.


Friheden til at vælge 

At forfølge dine drømme og blive singlemor eller soloforælder på dine egne betingelser er en smuk ting. Vi ved også, at det kan vække stærke følelser hos enhver kommende forælder, da beslutningen om at få et barn er stor. Det er helt okay at føle sig overvældet af alle de afgørelser, du skal træffe og fertilitetsbehandlingen, som du står overfor. Vi er her for at gøre de første skridt lettere ved at hjælpe dig med at finde den rette donor, så du kan bringe et meget ønsket og elsket barn til verden.

Kontakt os

Spørgsmål om fertilitetsbehandlinger, priser eller noget helt andet? kontakt os til hver en tid, og lad os besvare dine spørgsmål.

Kontakt os
Share by: