Screening af sæddonorer

Få et indblik i vores strenge proces for udvælgelse  af donorer

Screeningsprogram: Vores sæddonor er udvalgt efter de højeste standarder

Vores donorer screenes grundigt for at leve op til de højeste standarder fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og EU's vævs- og celledirektiv. 


Vores erfarne team af sundhedsmedarbejdere, specialister og laboratorieteknikere arbejder også ud fra vores egne strenge udvælgelseskriterier i forhold til screening af helbred, sædkvalitet, fysik og personlighed. Kun 3 % af de donorkandidater der ansøger, godkendes og slipper igennem screeningsprocessen – så du kun får den bedste sæd at vælge imellem. 



Læs videre for at få mere at vide om nogle af de mange tests og evalueringer, vi laver i vores sædbank:   

Den indledende evaluering

I den indledende evaluering sikrer vi, at potentielle donorer opfylder disse faktorer: 


  • Donorerne er mellem 18 og 45 år


  • Donorer udfylder en ansøgning og deltager i et indledende interview for at få deres personlighed og talenter evalueret


  • Tjek af straffeattest


  • Tjek af donorens sædkvalitet – antal, volumen, motilitet, levedygtighed og normalitet


  • Generelt helbred, mulige risikofaktorer og familiens sygdomshistorie 

Ansøgere skal give samtykke til følgende for at fortsætte som donorer:


  • Et omfattende medicinsk spørgeskema og flere personlige interviews designet til at lære donoren at kende og udelukke ansøgere med smitsomme sygdomme, alvorlige arvelige sygdomme og andre risikofaktorer. 


  • Samtykke til offentliggørelse af identitet


Screening af sæddonorer for smitsomme sygdomme

Som det næste skridt i vores screeningsprogram beder vi donoren om at afgive blod- og urinprøver for at screene for følgende smitsomme sygdomme:    


  • HIV


  • Hepatitis B Surface Antigen


  • Hepatitis B Core Antibody


  • Hepatitis C Viral Antibody


  • CMV IgG/IgM


  • Syphilis


  • Gonorrhoea


  • Chlamydia

Sygehistorie og den genetiske evaluering

Vores læger vil derefter gennemgå ansøgerens families sygehistorie og foretage yderligere undersøgelser for følgende: 


  • Blodtype og rhesusstatus


  • Vores genetiske screening af donorer, sker for at se om donor bærer de mest almindelige recessive sygdomme, herunder talassæmi og seglcelleanæmi, kromosomanalyse, cystisk fibrose og spinal muskelatrofi (SMA)


Denne evaluering omfatter en grundig fysisk undersøgelse, som udføres af en læge, og en vurdering, som udføres af en specialist i klinisk genetik. 



Opsummering af hvordan vi tester vores donorer

Vi udvælger og screener vores donorkandidater i overensstemmelse med de kvalitets- og sikkerhedsstandarder, der er fastsat i EU-direktiverne vedrørende humant væv og celler, og som er implementeret i den danske vævslov.

Det betyder, at alle vores donorer gennemgår en grundig screening udført af vores team af erfarne sundhedsprofessionelle og medicinske specialister. Vi følger altid anbefalingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed, sædbankens interne standarder samt retningslinjerne/reglerne i de lande, vi sender til, såsom (men ikke begrænset til) HFEA, SOSFS og BfArM.


Genetiske tests (autosomale recessive sygdomme), herunder, men ikke begrænset til:

  • Cystisk fibrose (CFTR)
  • Non-syndromisk høretab (GJB2)
  • Beta-hæmoglobinopatier (HBB)
  • Alpha-thalassæmi (HBA1)
  • Alpha-thalassæmi (HBA2)
  • Spinal muskelatrofi (SMN1)
  • Tay-Sachs sygdom (HEXA)
  • Føllings sygdom (PAH)


Indledende tests

  • Blodtype (ABO RhD)
  • Karyotype
  • CMV


Tests ved frigivelse

  • HIV I + II (NAT + ab)
  • Hepatitis B + C (NAT + ab)
  • Syfilis (ab)
  • Klamydia (NAT)
  • Gonoré (NAT)
  • CMV (ab)
  • HTLV I + II 
Screening

Løbende screening for at sikre sunde donorer

Selv efter at vi har accepteret en donorkandidat, sættes alle donorprøver i karantæne, og donoren testes igen for HIV, (HTLV-I & II), Hepatitis B-overfladeantigen, Hepatitis B-kerneantistof, Hepatitis C-virusantistof, syfilis, CMV IgG / IgM, gonorré og klamydia, inden donorsæden er klar til brug. 

Når en ansøger er blevet optaget i vores donorprogram, reevaluerer vi vedkommendes helbredsstatus med regelmæssige mellemrum. Aktive donorer undersøges fysisk en gang om året og testes for smitsomme sygdomme hver 2.-3. måned. 


Før hver donation udfylder donorer et spørgeskema om risikoadfærd og risikofaktorer. 

Hvad en screening kan – og ikke kan

Da sæd er et biologisk materiale, kan vi ikke fuldstændigt udelukke risikoen for at overføre en arvelig eller smitsom sygdom. Vores omfattende screenings- og testprogram, som udføres i overensstemmelse med de højeste kliniske standarder, reducerer imidlertid denne risiko betydeligt. 

Human cytomegalovirus

Human cytomegalovirus (HMCV, ofte kendt som CMV) er en herpesvirus i samme familie som viraene bag forkølelsessår, genital herpes og skoldkopper. Ligesom ved skoldkopper smittes de fleste mennesker med CMV på et eller andet tidspunkt i deres liv. CMV forbliver latent i kroppen, hvor den kan blive genaktiveret. Virussen overføres via kropsvæsker, f.eks. ved kys og samleje, og det er ikke muligt at vaccinere mod den.


Hvorfor tester vi vores donorer for CMV?

CMV-infektioner er normalt ikke farlige. Men hvis en kvinde får en primær CMV-infektion – eller i sjældne tilfælde en reaktivering – under en graviditet, er der risiko for at overføre virussen til fosteret. I de fleste tilfælde påvirker dette ikke barnets helbred. Der kan dog opstå komplikationer, men det sker meget sjældent.


CMV-negative kvinder har større risiko for at få infektionen under graviditeten. Mens risikoen for at få CMV via donorsæd betragtes som ekstremt lav (og ikke bekræftet), kan CMV-negative kvinder foretrække at få sæd fra donorer, der også er CMV-negative. Vi anbefaler dog, at du taler med din læge eller fertilitetsspecialist om CMV og din egen CMV-screening, før du beslutter dig for, om det er noget, du vil tage højde for, når du vælger donor. 


Hvordan testes donorer for CMV?

Vi screener donorer for primære CMV-infektioner for at minimere risikoen for CMV i sædcellerne betydeligt.  Under en primær infektion danner kroppens immunceller antistoffer – også kendt som immunglobuliner (Ig.). Immunoglobuliner IgM dannes under en primær infektion og forsvinder efter et par uger, mens immunoglobuliner IgG bliver i kroppen.  Vi tester donorer for IgM og IgG, inden vi frigiver en sædenhed. Hvis en test viser at en donorkandidat er positiv for IgM, hvilket indikerer, at vedkommende har en primær infektion, kasserer vi den pågældende sædenhed. 


Nedenfor finder du den komplette liste over CMV-negative donorer:

Updated: 23.01.2023

  • Adam (Kun til søskende)
  • Amato
  • Andrews (Kun til søskende)
  • Armstrong (Kun til søskende)
  • Aske
  • Austin (Kun til søskende)
  • Billy
  • Brando
  • Brooks (Kun til søskende)
  • Burke (Kun til søskende)
  • Clark (Kun til søskende)
  • Cowan
  • Dalton
  • Dean (Kun til søskende)
  • Downey
  • Duncan
  • Erickson
  • Ferguson
  • Frazier (Kun til søskende)
  • Gardner (Kun til søskende)
  • Gibson (Kun til søskende)
  • Grady
  • Graham (Kun til søskende)
  • Gray (Kun til søskende)
  • Green (Kun til søskende)
  • Hayden (Kun til søskende)
  • Heimdal
  • Johnson
  • Knight (Kun til søskende)
  • Lamont
  • Lanzo
  • Larkin (Kun til søskende)
  • Lawrence (Kun til søskende)
  • Lloyd (Kun til søskende)
  • Lopez
  • Ludo
  • Lyon (Kun til søskende)
  • Madden (Kun til søskende)
  • Malloy
  • Malone (Kun til søskende)
  • Massey
  • Matthews (Kun til søskende)
  • Merritt (Kun til søskende)
  • Meyer (Kun til søskende)
  • Nico
  • Puma (Kun til søskende)
  • Ray
  • Robb (Kun til søskende)
  • Rocco
  • Ruiz
  • Scott (Kun til søskende)
  • Shaw (Kun til søskende)
  • Sheehan
  • Sherwood (Kun til søskende)
  • Smart
  • Sony
  • Specter
  • Stokes
  • Testa
  • Valentino (Kun til søskende)
  • Wade (Kun til søskende)
  • Wallace (Kun til søskende)
  • Williams