5 ting du ikke vidste om sæddonation

Sæddonation er en livsændrende mulighed for mange par og singler, der kæmper med fertilitetsproblemer. I denne blogpost kommer vi ind på 5 ting om donorsæd, der måske vil overraske dig. Uanset om du overvejer at donere sæd, bruge donorsæd eller bare er nysgerrig, så læs videre for at blive klogere på emnet, og få en bedre forståelse for, hvad sæddonation betyder for mange forskellige mennesker.

1. 10-15% af danske par oplever udfordringer med at blive gravide

Rigtig mange af os oplever problemer med fertiliteten, og i cirka 40% af tilfældene er det relateret til udfordringer med mandlig fertilitet. Fertilitetsbehandling med donorsæd kan være en mulig løsning på problemet i tilfælde af mandlig infertilitet, eller hvis du er bærer af en genetisk lidelse. Fordi vores sædkvalitet generelt er faldende, gør donorsæd det muligt for mange singler og par over hele verden at få børn.

2. Alle har ret til fertilitetsbehandling, uanset seksualitet

I Danmark kan lesbiske og transkønnede også få et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling med donorsæd. Sædbanker gør det muligt for LGBTQ2+ personer som ønsker at få et barn og etablere et familieliv, uanset køn og seksualitet, og fremmer dermed reproduktiv ligestilling. Tidligere var det muligt at modtage donorsæd til hjemmeinsemination, men denne mulighed er blevet lukket ved lov i Danmark. Nu skal en sundhedsprofessionel eller fertilitetsklinik altid være involveret for at sikre at grænsen for graviditeter pr. sæddonor bliver overholdt og for at rapportere til sundhedsmyndighederne i tilfælde af komplikationer.

3. En sæddonor gennemgår omfattende medicinske og genetiske undersøgelser   

Alle mænd mellem 18 og 45 år kan ansøge om at blive sæddonor, og selvom processen måske er ret enkel for ansøgeren, er der flere trin på vejen mod at blive sæddonor, end du måske tror. Som potentiel sæddonor skal du udfylde en ansøgningsformular og deltage i en personlig samtale. Hvis du går videre til næste trin i ansøgningsprocessen, vil du gennemgå flere forskellige undersøgelser, hvor dit helbred og din sundhed vurderes. Du skal levere blod-, sæd- og urinprøver, som vil blive testet for smitsomme og arvelige sygdomme. For at sikre kvaliteten af din sæd vil mængden, bevægeligheden og levedygtigheden bl.a. blive undersøgt. Endelig vil der blive udført en medicinsk og genetisk vurdering. Processen kan tage alt fra 3 uger til flere måneder, afhængig af ansøgerens egen motivation.

4. En donor kan hjælpe et begrænset antal familier

En sæddonor kan hjælpe flere familier på verdensplan inden for rammerne af national lovgivning og de regler, der håndhæves af os. I lande, hvor der ikke er fastsat en national grænse for, hvor mange familier en donor kan hjælpe, fastsætter vi i vores sædbank altid en grænse baseret på befolkningens størrelse. Denne grænse vedrører antallet af familier, ikke antallet af børn, og giver mulighed for at have biologiske søskende, hvis det ønskes. For eksempel hjælper vores sæddonorer højst 25 eller 75 familier på verdensplan.

5. Der findes åbne og lukkede donorer, men ingen fuld garanti for anonymitet

Mens nogle foretrækker at bruge en lukket sæddonor uden ID-release, vælger andre en åben donor, der tillader fremtidig kontakt mellem barnet og donoren. Det er vigtigt at undersøge disse valgmuligheder grundigt og forstå de juridiske og etiske overvejelser, der er forbundet med hvert valg, både for sæddonoren, modtageren og barnet.



For lukkede donorer, der ønsker at være anonym, er garantier for fuldstændig anonymitet dog blevet sværere at opretholde i dag. Lovgivningen har også ændret sig i nogle lande for at give donorbørn, der er undfanget gennem sæddonation, adgang til oplysninger om deres biologiske ophav, selvom donorerne er lukket. Dette skaber en afvejning mellem behovet for anonymitet og børnenes ret til at kende deres biologiske rødder.

Tal åbent om sæd med venner og familie

Ved at tale åbent om donorsæd, håber vi at være med til at nedbryde tabuet og give dig en bedre forståelse for, hvilke muligheder donorsæd giver mange forskellige mennesker og familier. Hvis du overvejer at donere sæd eller bruge donorsæd, så husk, at du har mange valgmuligheder, støtte og ressourcer til rådighed. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, tanker eller bekymringer.

Bliv sæddonor hos Born

Vil du vide mere om hvad det vil sige at være sæddonor hos Born? Samt hvilken kompensation man får og positive forskel man gør for barnløse? Så kan du finde mere information her:

Læs mere

Other blog posts

A woman is standing in front of a window looking out at the sunset.
26 Apr, 2024
Hvis du overvejer at blive selvvalgt solomor, har vi samlet nogle gode råd, der kan hjælpe dig med at træffe din beslutning og guide dig på vejen til at blive solomor.
Two women are sitting on a bench hugging each other.
04 Apr, 2024
For lesbiske par kan vejen til forældreskab byde på nogle unikke udfordringer og overvejelser bl.a. en masse planlægning, mange vigtige beslutninger og store følelser.
A woman is holding a child and looking out of a window.
02 Apr, 2024
Katharina Horn kender alt til de udfordringer og fordomme, som selvvalgte singlemødre oplever i hverdagen. Hun er selv selvvalgt singlemor og arbejder derudover som klinisk socialarbejder og fertilitetsrådgiver, hvor hun støtter mange singlekvinder på deres rejse mod at blive mor.
02 Apr, 2024
Sorg, vrede, jalousi og dårlig samvittighed. Det er blot nogle af de følelser parret kæmper rigtig meget med under deres fertilitetsbehandling.
Selvvalgt singlemor
09 Nov, 2023
Beslutningen om at blive solomor er stor, med mange overvejelser. Vi har samlet en guide til dig - her kan du læse om hvilke overvejelser og muligheder man har som selvvalgt singlemor.
31 Oct, 2023
Opbevaring af sæd til senere brug er en god mulighed, hvis man ønsker at få børn på et senere tidspunkt. Læs mere om hvordan du kan få nedfrosset sæd
17 Oct, 2023
Der er gode muligheder for lesbiske par, der ønsker at få et barn ved hjælp af donorsæd og fertilitetsbehandling. Læs videre for at blive klogere på dem alle sammen.
Bestilling af donorsæd - sådan gør du
26 Sep, 2023
Overvejer du/I at bruge donorsæd til fertilitetsbehandling? Så læs mere her, vi har nemlig lavet en guide til bestilling af donorsæd.
18 Sep, 2023
Flere og flere mennesker kæmper med fertilitetsproblemer, og nu er det hvert ottende danske barn, som undfanges på en klinik, sammenlignet med hvert tiende barn for blot fire år siden
Hvad er CMV? Og kan det påvirke din graviditet eller dit barn?
09 Aug, 2023
Cytomegalovirus - kendt som CMV, er en almindelig virus, der kan ramme mennesker i alle aldre. CMV kan overføres til fosteret under graviditet. Læs mere
Flere indlæg
Share by: