”Alle og enhver kan da blive sæddonor.” Forkert. Det er langtfra hr.-hvem-som-helst, der kan blive sæddonor, som mange fejlagtigt tror. Fra første ansøgning til endelig godkendelse bliver potentielle donorer screenet for alt fra deres sædkvalitet og generelle sundhed til deres personlighed og motivation for at blive donor. Vi vil kun have de allerbedste donorer, som har hjertet og motivationen på rette sted, og som ønsker at hjælpe barnløse med at få opfyldt deres største drøm om at få børn. Netop derfor slipper kun 3-5 % af alle donoransøgere igennem nåleøjet.
Spørgeskemaundersøgelse: Lær vores donorer bedre at kende
”Hvordan vælger I egentligt jeres donorer?” Det er et hyppigt spørgsmål, som mange af vores kunder spørger os om. For os er det meget vigtigt for os at have et indgående kendskab til vores donorer. Hver enkel af dem er unikke mennesker og vi kan stå inde for hver og én af dem. For at give jer chancen for at lære dem endnu bedre at kende har vi foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt dem, hvor vi har spurgt ind til alt fra deres valg af donorkategori til deres holdning til sæddonation til deres motivation til at være donor. Vi glæder os over at dele resultaterne med jer i dette blogindlæg.
Kun 3-5 % af alle ansøgere bliver optaget som donor
75 % af vores donorer er ID release donorer
Vores donorer er generelt bevidste om, hvad deres hverv som donor medfører og de udviser stor omtanke i deres valg af donorkategori. Vores donorer har rent faktisk med i deres overvejelser, at både arv og miljø er med til at forme os som mennesker og de ønsker oprigtigt at give donorbørnene mulighed for at møde dem, f.eks. for at få besvaret eventuelle spørgsmål om donor eller sig selv. Som I kan se i citaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, sætter én af donorerne endda sig selv i et donorbarns sted og tænker, at han selv gerne ville have muligheden for at møde sin donor, hvis han selv var donorbarn. Og så er der de af vores donorer, som helt åbenlyst glæder sig til at møde et voksent menneske, som han har hjulpet med at sætte i verden.
Vi sætter en global graviditetsgrænse for vores donorer
Gode drenge og mænd med både kærester, koner og egne børn
Vores donorer ønsker at hjælpe andre
Derudover ser vi helt tydeligt, at mange af vores donorer har valgt at donere, fordi de har haft ufrivillig barnløshed tæt inde på livet. De har venner eller veninder, som har kæmpet med at få børn og derfor har gjort brug af en sæddonor for at få børn. Det har inspireret vores donorer at se den glæde, det har skabt for deres venner at få børn trods vanskeligheder, og i nogle tilfælde har det endda været udslagsgivende. Også selvom man ikke selv ønsker at få børn, vil vores donorer gerne hjælpe andre, som ønsker sig det mere end noget andet.
Selvfølgelig sætter donorer også pris på den økonomiske kompensation, men vi glæder os over, at det ikke er den primære årsag.
Vi oplever nemlig, at donorer først bliver tiltrukket af donorhvervet pga. den økonomiske kompensation. Men når vores donorkoordinatorer i ansøgningsforløbet og screeningsprocessen fortæller dem om udfordringer med barnløshed og fertilitetsbehandling og især når de for første gang lærer, at de har hjulpet nogen med at blive gravide, får de et helt andet syn. De motiveres da i langt højere grad af at kunne hjælpe barnløse.
Glæde, stolthed og en fantastisk følelse af at hjælpe andre
Det er meget vigtigt for os, at vi har et indgående kendskab til vores donorer, deres personlighed, interesser og særligt deres motivation for at være donor. Derfor gør det os også ekstra glade, at det skinner igennem, at de donorer, vi rent faktisk har optaget i vores korps, har hjertet på rette sted. Når adspurgt om hvad det giver dem at være donor, svarer de med deres egne ord, at det giver dem både glæde, stolthed og en fantastisk følelse af at kunne hjælpe andre.
Vores donorer siger også, at det giver dem en god fornemmelse, at de rent faktisk gør en stor forskel i andre menneskers liv. Der er endda også de donorer, som finder aspektet med potentielle donorbørn meget spændende og som glæder sig til at blive kontaktet. Det synes vi siger alt om vores donorer og vi lægger ikke skjul på, at vi er lige så stolte af dem, som de er af at være donor.
Vores donorer er unikke
Hos Born ser vi vores donorer ud fra et menneskeligt perspektiv. Hver enkel er et menneske med en helt unik personlighed og mange talenter, og vi kan stå inde for hver og én af dem.
En personlig, professionel og nærværende sædbank – også for vores donorer
Vores donorer er med til at bekæmpe uvidenhed og nedbryde et tabu
Other blog posts
